Skræddersyet tøjTøj efter dine mål
Måltagning

Alt ANNE SPANG tøj er skræddersyet efter mål. Du skal derfor angive dine relevante kropsmål, når du bestiller tøj hos ANNE SPANG. Og du kan sagtens selv tage mål til dit nye tøj, når blot du følger vores udførlige måleguide.

Du ledes helt automatisk igennem måleguiden, når du har lagt dine varer i kurven og går til kassen. Under måleguiden vil du blive bedt om at angive netop de mål, vi behøver for at kunne skræddersy det tøj, du har bestilt. I måleguiden finder du en grundig forklaring, der i både tekst og billeder viser, hvordan du skal tage de enkelte mål. De mål, du angiver i forbindelse med din bestilling, vil blive gemt i systemet, så du ikke behøver indtaste de samme mål én gang til, næste gang du bestiller. Du skal naturligvis kontrollere de registrerede mål og eventuelt ændre dem, hvis du for eksempel har tabt dig lidt eller taget lidt på siden sidst.

Vi anbefaler, at du printer måleguiden ud, så du kan foretage opmålingen i ro og mag.

                           
                                          

Vent med at taste tallene ind, til du er færdig med at måle. Det er lettest, hvis du kan få én til at hjælpe dig med at måle. Læs grundigt vejledningen til det enkelte mål igennem og se på illustrationen, før du måler og noterer tallet ned. Vær omhyggelig og mål så nøjagtigt som muligt. Det vil fremgå af måleguiden, hvordan du bør tage målene. Nogle af målene skal tages direkte på kroppen, mens det for andre mål kan være en fordel at tage dem med tøj på. Eksempelvis kan det være lettere at bestemme, hvor lang du ønsker din nye jakke, hvis du tager en tilsvarende jakke på og vurderer, om denne jakkelængde er perfekt, eller om den måske bør være lidt længere eller kortere.

Hvis du har adgang til et digitalkamera, anbefaler vi desuden, at du vedhæfter billeder af dig selv set forfra, bagfra og fra siden (selvfølgelig med tøj på). Billederne, der viser din facon og din holdning, kan være et godt supplement til dine mål, når vores dygtige skræddere skal skabe dit nye tøj.
Under den personlige profil kan kun lagres individuelle måledata for én person. Og for en e-mail-adresse kan kun oprettes én tilhørende personlig profil. Hvis du skal handle for flere forskellige personer - for eksempel til både dig selv og din ægtefælle - er du derfor nødt til at handle og betale for én ad gangen under forskellige personlige profiler, der er oprettet for hver sin e-mail-adresse.

Skal du have hjælp fra en syerske i dit nærmiljø til at tage dine mål?

Indkøbskurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
Produkter
Til kvinder
Til mænd
Stofsalg
Brug for hjælp?
Information
Nyhedsbrev
 
ANNE SPANG · Vasevej 2 · 2840 Holte, Danmark · Tlf.: +45 58 543 543 · kundeservice@annespang.dk · CVR 34528799 · Legal Notice · Handelsbetingelser · ANNE SPANG © 2008 - 2013